fredag den 18. februar 2011

Når vi har fri..

Hvad laver vi, når vi ikke arbejder?
 Tja… dagen består jo af ca. 9 timers arbejde. Derefter er der fri leg på alle de 8 gange 3 (kilo)meter, som øen jo skulle være. Da vi endnu ikke har nogen ski, er det lidt af et besvær at kæmpe sig væk fra vejen, men fjeldet og skisporret blev da udforsket på ugens fridag, som vi havde i tirsdags. Det var faktisk rigtig flot. Vi var endda så heldige, at solen dukkede frem på vores tur.



Tirsdagen startede med et lift til lufthavnen, da en af vores gæster skulle flyve videre den dag. Han var tilfældigvis pilot i en helikopter, som han var ret stolt af og derfor meget gerne ville vise frem. Han havde mange gode historier, så det var ganske underholdende, men da han aldrig virkede som om, han ville flyve med os, kaprede Paul styrpinden, så det var en super tur. Og vi kan nu sætte flueben ved helikoptertur J




I stedet for at køre med tilbage ville vi udnytte chancen til at vandre hjem over fjeldet. Det var meget flot, men ret besværligt, da vi mange steder pludselig sank i sne til knæerne (Pauls knæer, så jeg sank i til navlenJ). Så igen savnede vi vores ski (som i øvrigt stadig ikke er bestilt, da der stadig forhandles efter et tilbud med en forhandler, som kun har størrelse 40-45).
VI strandede også lidt ovenpå et fjeld, hvor der ikke lige var nogen vej ned - bortset fra en ret stejl sneskrænt. Så efter lidt tøven blev det til vores nye kælkebakke (dog uden kælk – den luksus må man drømme sig tilJ)

Det kunne også have været skønt med en tur på hundeslæde. Der er en del hunde her, men eftersom det er flere år siden, at fjorden er frosset til, er der ikke mange der kører på hundeslæde længere (husk øen kun er 8km lang). Derfor keder hundene sig lidt og bruger tiden til at hænge ud foran Spar J


(Her på sømandshjemmet har vi slet ikke brug for hunde… J)

I slutningen af vores gåtur fik vi handlet lidt godter ind( til ikke-tilbudspris) og så så vi  videre på sæson 2 om Heroes (som der heldigvis blev plads til i Pauls godt 20kg bagage). Desværre havde jeg det lidt skidt, da der er mug på værelset (men det må man vel leve med, når man kun betaler ca. 4000kr/en tredje del af sin månedsløn for kost og logi), så gik tidligt i seng – for at indånde lidt mere mug (er dog begyndt at lufte ud hele dagen, så jeg føler mig helt hjemme ved, at det er iskoldt på værelset . Det er ellers et dejligt værelse jeg har.  Jeg har endda mit eget bad med bruser – det har jeg så fået, fordi de har lidt problemer med at vandet stopper, hvis det ikke løber på det værelse minimum hver anden dag. Så der er bade pligt – og derfor kan jeg ikke bare bytte mit værelse ud med et af de 30 andre værelser uden mug ;)

Mandag den 14.feb. var det jo Valentinsdag, så der havde Paul inviteret mig ud på byens eneste café, så det var super hyggeligt og rigtig lækker udsigt J




Ellers bliver der drukket en masse kaffe, spist kage, set film, set serier, spillet lidt besserwizzer – mens vi prøver at indføre børnearbejde… J


4 kommentarer:

  1. Hej I to:)
    Så fik jeg endelig kigget på jeres blog og har fået læst alle jeres spændende og sjove historie. Det er også rigtig dejligt at se billeder der oppefra. Tak for det:)
    Ja, det hele skal åbenbart ikke være lige nemt for jer, men det ser da heldigvis ud til I hygger jer og er ved godt mod.
    Jeg synes dog ikke det lyder så godt med værelset Kirstine - det er altså sundhedsskadeligt at bo i så dårligt indeklima - seriøst! Kan du ikke få lov at bo i et af de andre 30 værelser og så bade i det du har nu?
    Håber for jer, at I snart får nogle ski.
    Hyg jer - kærlig hilsen moster Lisbeth
    PS - måske kommer denne kommentar flere gange, da jeg vist fjumrede i det først - nu prøver jeg "Anonym"

    SvarSlet
  2. yes, det er hermed taget seriøst, så nu har Paul hjulpet mig emd at flytte ind i værelset overfor, så nu har jeg endelig fået, hvad jeg altid har ønsket mig: udsigt udover vandet fra mit hjem ---- JUHUUU :) Vi skulle bare flytte rundt på en seng og en sofa, da mit gamle værelse skulle laves om til dobbeltværelse istedet for det, som jeg er flyttet ind i nu. Og så var der lige et par bookninger, som skulle rettes.
    Jeg tror forresten ikke, der er fjumret. Jeg kan kun se din kommentar en gang. Og rigtig hyggeligt lige at høre fra dig. Hils resten i Risskov :) Knus

    SvarSlet
  3. Kære begge to!

    Som talt ud af vores mund - med skimmelsvampen- Tak til moster Lisbeth... dejligt at du har fået et andet værelse Kirstine. Carsten var dybt bekymret da han læste bloggen.

    Dejligt at se og læse at I har det godt - også i fritiden.

    Knus fra Vivian og Carsten - ( far og mor)

    SvarSlet
  4. Hej igen
    Hvor godt du har fået nyt værelse Kirstine:)
    Hyg jer.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet