torsdag den 28. april 2011

Påske

Vores fire fridage faldt i denne omgang i høj grad oven i påsken. Det var jo meget hyggeligt, men også lidt ustrategisk, da der alligevel næsten ikke var noget at lave, da sømandshjemmet var lukket fredag og søndag. Men vi hyggede os. Om søndagen var der påskefrokost med go mad, drikke og spil for os internet på sømandshjemmet (assistenter, bestyrerpar og det par, som er tilknyttet). Det var hyggeligt.
Jeg var oppe i folkekirken om formiddagen. Det var en meget stemningsfuld oplevelse, da kirken faktisk var lige så fuld, som den ville have været i DK til jul. Desuden var der flere, som i dagens anledning var dresset up i nationaldragter. Desværre forstod jeg ikke så meget andet end velsignelsen, som var på dansk og så fadervor (forstod er måske så meget sagt, men jeg kender jo efterhånden den bøn på dansk ret godt, så jeg kunne derudfra ”forstå” den på grønlandsk).
Jeg forstod dog hele prædikenen i missionshuset om torsdagen, da den var på dansk med tolkning til grønlandsk. Det var en super prædiken om nadverens betydning med mange geniale referencer tilbage til Gamle Testamente, en god struktur, godt indhold og til sidst en opsummering af de vigtigste pointer. Der var også mange rosende ord om prædikanten og talen bagefter. En dame fortalte mig i køkkenet, at hun ville ønske, hun kunne tale så godt. Og nu skal det så endelig afsløres, at det var Paul, som formåede at imponere kirkegængerene med sin velforberedte undervisning om nadveren i forbindelse med skærtorsdag J.
Om lørdagen tog Helene (som er den ene halvdel af det par, der er tilknyttet sømandshjemmet) alle, som kunne stå tidligt op (vi skulle allerede gå kl. 11;) med ud på en go og lang gåtur rundt om øen. Hun havde taske med the og kage med, så det blev også til en god pause undervejs. Desuden fik vi set, hvor man kan samle muslinger, så det bliver måske til en lille snack-indsamling senere. Det er også et af de eneste steder, hvor vandet ikke er frosset her omkring øen.
Fjorden rundt om øen har ellers ikke været frosset et par år, men det er så sket her ved forårets begyndelse. Derfor var Paul og jeg også en tur over på en naboø i vores lille ”påskeferie”. Derfra var der god udsigt udover vores lille by og ø. Vi fulgte et spor over isen, hvor der allerede havde gået mange, så det skulle være rimelig sikkert.


To dage efter var planen at gå til en anden ø, men da vi var i gang på vandringen over isen, blev vi stoppet af nogle råbende mennesker, da der var en smeltet rende, som ikke var så smart at krydse. Vi kunne dog gå ned på isen et andet sted og derfra krydse fjorden, men betænkelighederne over isens holdbarhed var nu for store, så i stedet udforskede vi en hidtil uset del af øen. Det blev også en lang tur, så vi var godt solbrændte i ansigterne, da vi kom hjem.

Her er ved at være ret solrigt og varmt. Nogle dage er temperaturen helt ”oppe” på kun minus 4 grader, så det er jo dejligt. Der er dog stadig lidt snevejr engang imellem, men vejene er i højgrad ved at være synlige og våde efter den smeltede sne.
Det er dog heldigvis stadig muligt at stå på ski, så det bliver også udnyttet engang imellem. Selvom faldteknikken stadig er fremragende, valgte jeg dog at tage skiene af på et tidspunkt, hvor jeg pludselig var på toppen af en temmelig stejl skrænt. På vej ned blev jeg ret glad for mit ikke så modige valg, da jeg ellers ville være udsat for et mindre flyvehop. Jeg ville dog være landet i en tyk snedrive, så faldet ville blive afbødet, men jeg ved ikke, om jeg ville kunne komme op igen…

Udover oplevelser i snelandskabet har vi fået set to sæsoner af Big Bang Theory, så jeg er nu blevet præsenteret for en del nye serier og må nok erklære mig som fan af konceptet J

I dag har vi så igen en fridag, så det er jo herligt. Efter middagsmaden skal vi lige på kaffevisit hos ægteparret, som står for missionshuset, så det bliver hyggeligt.

2 kommentarer:

  1. Kære unge menesker!

    Hvor er det dejlig læsning - skønt at læse og følge med i jeres hverdag og fridage.
    Knus fra os alle 3 - mor / Vivian

    SvarSlet
  2. Ja - jeg er posetiv overrasket, over at du er begyndt at reflektere over lurende farer, det kan afbøde lidt på min nervøsitet når jeg tænker på at i på egen hånd færdes derude i den vilde natur, nu øen er blevet udviddet med is.
    Godt at høre nyt og at i stadig kan opleve både natur og social samvær og at humøret stadig virker intakt.
    Knus fra Fyn.

    SvarSlet