Efter endnu en kommentar om en manglende opdateret blog (og efter et vist pres over, at Cæcilie straks har fået fynske faste læsere på sin blog), kommer dette indlæg så.
Problemet er jo, at livet på selv den mest (eller mindst) eksotiske destination efter forholdsvis kort tid bliver hverdag, og sådan til hverdag rapporterer man jo ikke til alle om sit liv – undtagen muligvis på sin facebook status, hvis man er til den slags. Men det er jo hverdagen, som former vores liv, så hvorfor egentlig ikke? Så hermed et indlæg om de små almindeligheder :)
Vi er nu kommet ind i en dejlig rytme med en del fridage. Dette har været en ukendt luksus for de andre det sidste halve år. For at få mere fri var de nødt til at gå ned med stress, så det gjorde de så. Da dette jo i sidste ende ikke var en holdbar løsning – trods de flere fridage blev der kaldt på assistance. Som vi fik at vide hjemmefra, var der ikke nogen særlig grund til, at der var specielt brug for os i Aasiaat (i dag er det jo ikke specielt, at nogen går ned med stress, så det har nok derfor ikke været noget, der var værd at nævne for os). Men resultatet er altså blevet nu, at man uden symptomer på stress bare kan få fri to dage om ugen i to uger og fire fridage i den tredje uge. Det er jo ren luksus, så det manglede da også bare, at der skulle være tid til at skrive dette indlæg på den tredje fridag.
Vi byttede den fjerde fridag væk, da de to andre assistenter bruge deres sidste fridage på at vente på flyet til Sisimiut, hvor de ville holde forlænget weekend på sømandshjemmet der. Da flyet alligevel ikke fløj de to første dage, hvor de havde fri besluttede de sig for at bytte billetterne og tage en arbejdsdag i stedet for deres sidste fridag. Dette på trods af de utallige muligheder Aasiaat byder på af fitnesscenter, en cafe som er åben til klokken 20, et bibliotek og mere eller mindre nye film (af forskellig kvalitet og legalitet) rundt på folks computere... Men da de havde haft nok fri uden rigtig at benytte disse muligheder, byttede vi en arbejdsdag med dem. Derfor har vi i denne omgang bare tre fridage i stedet for de fire, som vi så prøver at have i træk om tre uger.
Indtil videre har dagen været stille og rolig. Vejret er totalt hvidt, så der er ingen sigtbarhed. Derfor har vi besluttet os for en inde dag (dette har Air Greenland også besluttet sig for – derfor er alle flyene aflyst igen – hvilket jo er godt for sømandshjemmets økonomi, da værelserne så bliver fyldt op på flyselskabets regning). Jeg har læst ”dagens aviser”, som er B.T. fra den 6.marts og Jyllands posten fra den 9.marts. Det er derfor meget let at være helt opdateret ;)
Lørdag var vi i hallen for at spille badminton, hvilket er blevet min yndlings beskæftigelse. Vi har lejet en bane sammen med bestyrerne, så vi deler de tre dage om ugen, hvor vi har banen. Det er rigtig hyggeligt at komme ud og lave lidt. Desuden har vi fået en lille fan, som sad og kiggede på, at vi spillede i over en time. Dette skar mig så meget i hjertet (da dette må have været usandsynligt kedeligt), at det endte med, at Paul tog tilbage til sømandshjemmet og jeg spillede lidt med pigen. (Hvis det ikke var pga. dårlige erfaringer kunne jeg måske begynde at joke med en bortførelse, men det lader jeg være med ;) Jeg var så så priviligeret, at Paul i mellemtiden havde været hjemme efter bilen, så jeg slap for at gå hele vejen tilbage i sne-blæsevejr med absolut ingen sigtbarhed, så det var skønt.
Vores plan om aftenen lørdag var at vi skulle benytte os af byens eneste arrangement, som foregik på byen eneste cafe og var et modeshow. Jeg må jo nok indrømme, at jeg var den mest begejstrede, så derfor var jeg også den eneste virkeligt skuffede, da vi måtte gå hjem igen, fordi arrangementet kun var for dem, som havde bestilt bord. Det hjalp ikke, at vi sagde, vi bare kunne sidde ved et af de små vindues borde, som ikke var reserveret, drikke en kop kaffe og på ingen måde forstyrre. Så det var bare ud i sneen igen. Det viste sig så, at der hos en af de andre på sømandshjemmet var et lille lager af uudforskede film, så vi fik set endnu en film den aften.
I går var det kirkedag. Vi har været et par gange i menigheds huset (som er en frikirke), da der er tolkning mellem dansk og grønlandsk, hvilket gør det lettere at få lidt ud af gudstjenesten - udover stemningen. Desuden er der the og kaffe og hyggeligt samvær bagefter, hvilket også er rigtig dejligt, da vi så kan møde lidt flere mennesker end dem på sømandshjemmet. Tidligere var der ellers enten et dansk fadervor eller velsignelsen på dansk i folkekirken, men det er blevet skåret væk, nu hvor præsten er rejst… :)
Vi er blevet ret gode venner med det par, som står for frikirken. De er efterlønnere og savner deres børn i Danmark, så vi nyder alle godt af, at vi kan blive forkælet i stedet J. Derfor var vi inviteret hjem til dem både lørdag, søndag og mandag i sidste uge. Det var rigtig hyggeligt. Vi fik sammenlagt en dejlig frokost, skønt kød, herlig fetasalat og lækker hviderussisk mad – om mandagen var det nemlig et ungt par fra Hviderusland, som lavede mad. Desuden fik vi udfoldet os i Wii, hvilket var en stor succes – der blev ikke ødelagt nogen Tv-skærm eller andet og i mange af spillene var det den rette vinder ;)
I går aftes havde vi spille-hygge her på sømandshjemmet, hvorefter vi fik set endnu en DVD med en film, som vi ikke har fået set i biografen, da der jo ikke er nogen biograf her. Det virker heller ikke som om, at andres behov for en biograf er så stor, for de har jo en hjemme hos dem selv, som de siger. (Rygtet vil vide, at filmene bliver downloadet fra gymnasiet, som nu er nødt til at spare, da de en måned havde en internetregning på omkring 100.000kr!) Men det er altså næsten nemmere at se en ny film end at læse en ny avis :).
Ellers venter vi stadig på vores ski, som vist skulle komme engang i april. VI havde overvejet at leje nogen i dag, men vi har hørt, at selvom det er en lille ø, er det ikke så rart at fare vild i fjeldet, når man ikke kan se noget pga. vejret. Så selvom Paul har kompas med, venter vi. Desuden har vi nu lånt Matador, som kan blive resten af dagens projekt :).
Vi har jo også haft kvindernes internationale kampdag på Grønland (deraf navnet international;). Det er vist første gang, jeg har fået ønsket tillykke i den sammenhæng. Dette hænger jo fint sammen med, at der endnu ikke er nogen af de ansatte, som er blevet slået ihjel af deres mænd. Så det kan vi jo fejre…
Det har også været fastelavn, men desværre er der ikke tradition for at gå rundt og synge, så der var ikke rigtig nogen børn at fodre med al vores kage på sømandshjemmet (vi har desværre ingen slik:).
Hver onsdag har vi møde med os assistenter og bestyrerne. Sidste onsdag var det mig, som skulle lave mad, så endelig fik vi (jeg) igen rød bøf og endnu engang en go omgang fetasalat – og en go islagkage til dessert J. Møderne bliver desuden brugt til at diskutere forskellige ting på sømandshjemmet, lave vagtplan og hole andagt.
Nu er der ved at være middagsmad for personalet. Typisk spiser vi, når der lukkes for gæsterne. Så kan køkkenet holde pause og vi kan se, om der er noget mad tilbage eller om vi skal benytte den nærende friture til lige at lave lidt ekstra. Det er åbenbart for dyrt, hvis vi skal lave os en fiskemad, så det må vi ikke.
Det var lige lidt almindeligheder her fra Aasiaat. Jeg synes, vi hygger os. Man skal bare lige vende sig til, at det er ok at bruge en hel dag (og flere) på at læse en roman og se film. Egentlig er det jo bare med at nyde det :).
